Leasingbranchen savner stadig redskaberne, der skal bekæmpe de kriminelle stråmænd

af Anders Skytte

Når leasingselskaberne udlejer en bil, kan de ikke altid være sikre på, at leaseren også er den egentlige bruger af bilen. I bandemiljøet bruger man stråmænd til at stå på leasingkontrakten, og det kan der være mange grunde til, politiinspektør i Københavns politi Torben Svarrer siger:

”Hvis politiet spørger til kontrakten, og navnet er totalt ukendt for politiet, så kan man fjerne lidt fokus.”

Bilerne ser vi alle i gadebilledet, det er ofte store muskelbiler.

De hurtige biler har mange formål, hvis man spørger Lars Bisgaard, der er politikommissær i færdselspolitiet Østjylland, hvor man også er bekendt med fænomenet.

”Vi ser det dagligt, vi er meget opmærksomme på, at det findes,” siger Lars Bisgaard og uddyber, ”Nogen gange er de blandet ind i kriminelle forhold af den ene eller den anden karakter. Det kunne være vanvidskørsel. Det kunne også være fragt af nogen koster, narkotika og hash.”.

Ordet blev opfundet, da man i sommeren 2019 begyndte at diskutere straffen for fænomenet, efter Danmark mistede en politibetjent til en af de såkaldte vanvidsbilister.

Men fusk med leasingkontrakterne opstod ikke der, hos Københavns politi har det længe været kendt. 

”Jeg vil mene at i 2010-12 stykker, der kendte vi det også, men omfanget er ikke det samme.” siger politiinspektør Torben Svarrer.

Også Michael Green, der er talsmand for Foreningen Tidligere Bandemedlemmer, TBM, og har en fortid i det danske rocker- og bandemiljø, bekræfter, at inden han stoppede i miljøet i 2007 også benyttede sig af stråmænd til leasingkontrakter. 

”Jeg har i hvert fald erhvervet mig nogle biler, jeg ikke selv kunne stå inde for økonomisk. Så har man haft nogle mennesker i ens netværk, som kunne stå inde for den bils værdi, og så har de stået som ejer af den”, siger Michael Green.

Stod det til leasingbranchen, så man helst, at brugen af stråmænd bliver stoppet, da det skader deres ry. Et ry, som ifølge den årlige troværdighedsundersøgelse af Radius, stadig er blandt de laveste i Danmark.

Hos brancheorganisationen Finans og Leasing, der råder over 100 danske leasingselskaber, er holdningen klar.

“Der er jo ikke nogen, der har lyst til at være forbundet med organiseret kriminalitet,” siger Christian Brandt, der er adm. Direktør i Finans og Leasing, om indblandingen i sagen.

Ekspert i management og marketing Dannie Kjeldgaard ser reaktionen fra Finans og Leasing som en selvfølge og siger:

“Selvfølgelig er branchen helst det foruden. At der kommer kriminelle bander ind, kan godt slå et skår i deres image som branche.”. 

Dannie Kjeldgaard mener dog ikke, at skåret i deres image bliver så stort, at det vil gå ud over forretningen.

”Hvis det er meget udbredt, så vil man tænke, de der leasingselskaber kan vi nu stole på dem? Men det tror jeg ikke, den almindelige forbruger er bevidst om,” siger Dannie Kjeldgaard.

Ikke desto mindre ønsker brancheforeningen at sætte en stopper for den uheldige situation, spørgsmålet er bare, hvordan og med hvilke midler. Som lovforslaget blev fremstillet i Februar 2020, lader det til at man vil skaffe bilerne af vejene og bortauktionere dem. En forkert løsning, siger Michael Green:

”Det jo de forkerte mennesker de rammer, jeg ved godt, hvad de prøver på. De vil ramme bandemedlemmerne, men det rammer jo bare dem, der står for bilen. Det koster ikke banderne eller rockerne nogen penge.”.

Han mener snarere, at man bør kigge på leasingselskabernes mulighed for at gennemtjekke leaseren inden leasingkontrakten laves. For problemet kommer af nemheden i at anskaffe bilerne.

Se explainervideoen nedenfor, for at forstå hvordan banderne leaser bilerne.

For Michael Green var det aldrig et problem at skaffe stråmænd til kontrakterne. 

”Man møder jo mennesker rundt i miljøet. Man kan møde dem tilfældigt, hvor man nu færdes. Det kan være til en fest, det kan være hos en bilhandler,”

siger Michael Green og understreger, at der for ham ikke var afpresning involveret, men at det givetvis er tilfældet i nogle af disse sager.

”Men jeg tror da ikke, det er utænkeligt, at der er nogen, der skylder nogle penge, som de ikke kan betale, og så finder man så en løsning, som måske kunne være, at vedkommende køber en bil på afbetaling. Det jo nok lidt lettere at skylde Danske Bank eller Nordea, end rockerne” siger Michael Green.

Man er ikke i tvivl om metoderne hos politiet, der også ser tilfælde på stjålen identifikationer.

”Andre har de jo betalt for at låne deres nem-id. De kriminelle bruger afpresning eller faktisk betaler et eller andet beløb, og så stiller vedkommende sit nem-id til rådighed, hvorefter man melder det stjålet,”, siger Torben Svarrer.

Brancheorganisationerne er meget bevidst om problemet, men savner redskaberne, der kan hjælpe dem mod en løsning. 

“Vi risikerer at blive snydt, når vi ikke kan tjekke de forfalskede lønsedler, som man i dag med programmer kan lave meget troværdige,” siger Christian Brandt.

Årsagen til problemet ligger i, at de kriminelle længe har haft det for nemt. 

“Hvis leasingselskaberne skal foretage en tilbundsgående kontrol af hver eneste potentiel leasingtager, vil det ud over adgang til eSkatData også kræve adgang til kriminalregisteret og mulighed for at overvåge kørslen,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark i et debatindlæg 

Det tyder på, at leasingselskaberne ikke har de nødvendige redskaber til at kunne stoppe fænomenet. Hos politiet ser man også en anden forklaring, der kan sætte spørgsmålstegn hos leasingselskabernes vilje til at stoppe fænomenet.

”Penge lugter jo ikke. Hvor faen’ pengene kommer fra, det kan købmanden jo være ligeglad med,” siger politikomissær Lars Bisgaard. 

Penge lugter ikke, siger både Lars Bisgaard og Torben Svarrer. Michael Green, der selv har stået som bruger af en bil, han på papiret ikke selv havde økonomien til , oplevede det samme, da han brugte stråmænd til leasingkontrakterne.

”Leasingselskaberne skal jo tjene penge ligesom alle andre. De vil jo bare lease en bil ud, hvis kunden er god nok, så de jo ligeglade,” siger Michael Green.

Beskyldningerne om at være ligeglad, og pengenes mangel på lugt, vil man ikke have på sig hos leasingselskaberne, og man ser helst indblandingen i de kriminelles hverdag stoppe.

”Lovgivningsmæssigt skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan. Noget andet er, at hvis man får sådan nogen sager her med konfiskeret køretøjet, så er det dødssygt. Det tager en frygtelig masse tid, og vi taber penge på det,” siger Christian Brandt.

Og spørger man brancheorganisationen Finans og Leasing, så mener Christian Brandt, at han har gjort sit for at gøre en indsats mod fænomenet.

”Jeg håber, at det forhold, at vi har kastet os ind i debatten på eget initiativ siden sidste sommer, gør, at vi er et erhverv, der gør, hvad de kan for at afvikle problemet,” siger Christian Brandt.

Det er der dog endnu ikke kommet en løsning ud af, og det vil der heller ikke komme foreløbigt, hvis man hører det fra en af de, der selv har brugt stråmænd. 

”Banderne er jo ikke dumme, de skal nok få fat på en ny bil. Hvis de kan få ‘A’ til at stå for en bil, så skal de nok også få ‘B’ og ‘C’. Der er ingen generel løsning,” siger Michael Green.

Indtil videre er den helt perfekte løsning ikke fundet. Men hos Finans og Leasing efterspørges redskaberne til at komme den nærmere.

”Vi kan gøre, hvad vi kan for at have en fornemmelse af, skal vi lukke denne person ind, eller ej,” siger Christian Brandt. 

Fornemmelsen skal hjælpes på vej af diverse tilgængelig redskaber, som man har ventet længe på.

”Hvis i gerne vil have, at vi skal undgå at lease biler ud til rockere, så giv os da den rockerliste, som vi ved, politiet har. Det jo indlysende logisk rigtigt,” siger Christian Brandt.

Redskaberne og de nødvendige oplysninger lader til at være blevet hørt, da man fra politisk hånd gerne vil imødekomme ønsket efter de mange år.

”Man skal give leasingselskaberne mulighed for at gardere sig mod at lease biler ud til de her mennesker. Jeg ved jo, at de har bedt om de oplysninger i meget lang tid,” siger retsordfører i SF, Karina Lorentzen.

I lovforslaget nævnes også e-skatdata, som vil hjælpe brancheorganisationen, hvilket de allerede har set i andre dele af forretningen.

”Når man laver et billån, så har man adgang til e-skatdata, og derfor ved vi, at det er noget af det, der gør, at vi kan finde de kunder, som bestemt ikke skal have et lån, så det vil være et meget nyttigt redskab i forhold til leasing,” siger Christian Brandt. 

Trods, at de mange redskaber vil hjælpe processen, bliver det svært at finde plads til det store administrative, gennemtjekkende arbejde, især i en branche med fremgang som leasingbranchen. 

Efter at have ventet i mange år, ser man hos leasingselskaberne gerne, at der snart bliver åbnet op for redskaberne. Fra politisk hånd får samarbejdet mellem ministerierne og coronavirus skylden for den lange ventetid. 

”Angående samarbejdet mellem ministerierne er det fuldstændig rigtigt, at vi sidder med samme erfaring. Det kan tage meget lang tid. Vi er meget opmærksomme på, at det her nyder fremme straks i begyndelsen af det nye folketingsår til Oktober,” siger Nick Hækkerup i et åbent samråd i Folketinget d. 14 Maj.